Privatlivspolitik
FamFix Lommepenge er en app, hvor en familie holder styr på børnenes huslige opgaver, lommepenge og ønsker. Her står, hvilke oplysninger der gemmes, hvorfor, hvor længe, og hvilke rettigheder I har.
Dataansvarlig
Lars Christensen (privatperson) er dataansvarlig. Kontakt: hej@famfix.dk.
FamFix drives privat og har ingen forbindelse til en virksomhed.
Hvilke oplysninger gemmes
| Hvornår | Oplysninger |
|---|---|
| Når I ansøger | Familiens navn, jeres selvvalgte familiekode og forældre-PIN, valgfri mailadresse og en valgfri besked. Familiekoden gemmes kun som et envejs-fingeraftryk (HMAC), og PIN'en kun som et hash. Ingen af dem gemmes i klartekst, og de kan ikke læses af administrator. |
| Når I bruger appen | Børnenes navn (fx fornavn eller kaldenavn) og farve. Opgaver, hvornår de er sendt ind og godkendt, beløb og point (XP). Ønsker med pris og evt. billede. Idéer til nye opgaver med evt. billede. Bevisbilleder, som et barn tager af en opgave. |
| Godkendte enheder | Et navn på enheden (fx "Almas iPad"), hvornår den blev godkendt og sidst brugt. Enhedens nøgle gemmes kun som et hash. |
| Når du skriver dig op på famfix.dk | Din mailadresse og tidspunktet. Den bruges kun til at give besked, når FamFix Lommepenge er klar, og slettes, når du beder om det (skriv til hej@famfix.dk). |
| Ved forkerte forsøg | Din IP-adresse sammen med antallet af forkerte forsøg på familiekode, ansøgning eller administrator-login. Det bruges kun til at spærre for gæt og slettes, når spærreperioden er udløbet (højst 1 time). |
Skriv ikke følsomme oplysninger (fx helbred) i opgaver, ønsker eller beskeder. Bevisbilleder bør ikke vise ansigter.
Hvad gemmes på jeres egen enhed
Appen bruger browserens lokale lager (ikke cookies) til familiekoden, enhedens nøgle, de senest hentede data (så appen kan vises uden forbindelse) og hvilket barn der sidst var valgt. Et forældre-login gemmes kun, mens fanen er åben, og højst 12 timer. Der bruges ingen cookies, ingen analyse- eller reklameværktøjer og ingen skrifttyper eller scripts fra andre tjenester.
Hvorfor oplysningerne gemmes
- For at familien kan bruge appen: se opgaver, sende dem ind, godkende dem og holde styr på lommepenge og ønsker.
- For at kun familiens egne, godkendte enheder får adgang, og for at spærre for gæt.
- Mailadressen bruges kun til at svare på ansøgningen eller kontakte familien om løsningen.
Retsgrundlag: Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b, fordi familien selv har bedt om at bruge tjenesten, og litra f (legitim interesse i sikker drift) for gætte-spærren og de godkendte enheder. Børnenes oplysninger indtastes og styres af forældrene.
Hvem kan se hvad
- Familien ser alt om sin egen familie og kan aldrig se andre familiers data.
- Administrator (den dataansvarlige) ser på administratorsiden kun familiens navn, mail, besked, datoer, antal børn og enheder og hvornår familien sidst var aktiv, ikke børnenes navne, opgaver, billeder eller saldo. Som driftsansvarlig har administrator teknisk adgang til serveren og databasen. Administrator kigger kun i en families data, hvis familien selv beder om hjælp, eller hvis det er nødvendigt for at rette en fejl.
- Simply.com (team.blue Denmark A/S) er webhotel og driver serveren som databehandler efter Simply.coms databehandleraftale, som indgås i deres kontrolpanel. Servere og data står i Danmark. Simply.com tager backup hver nat og gemmer den i 30 dage; backuppen håndteres af deres underdatabehandler B4Restore (Danmark).
Oplysningerne sælges og deles ikke med andre.
Hvor længe
- Afviste ansøgninger slettes med det samme.
- Tilmeldinger fra forsiden slettes, når vi har givet besked om lanceringen, eller når du beder om det.
- Bevisbilleder slettes, så snart en voksen har godkendt eller afvist opgaven.
- Alt andet gemmes, så længe familien bruger appen, og slettes, når familien slettes.
- IP-adresser ved forkerte forsøg slettes, når spærreperioden er udløbet (højst 1 time).
- Slettede data kan findes i Simply.coms backup i op til 30 dage efter sletningen. Derefter er de væk.
Jeres rettigheder
- Sletning: En voksen kan selv slette hele familien under Forældre → Indstillinger → Slet familien. Alt slettes med det samme, også billeder.
- Rettelse: Navne, opgaver og ønsker kan rettes eller slettes i appen.
- Indsigt og øvrige rettigheder: skriv til hej@famfix.dk.
- Klage: I kan klage til Datatilsynet, datatilsynet.dk.